Sagte vender hun Hovedet halfft
Lyddende fjærnt til Ord som bli'r talt
Et Stæd under Bakken, om Hiertets Vee

[Pigen:]
«Sola gaar bak Aase ned
Skuggan' bli saa lange
Natte kjem snart atteved
Teke meg i Fange»

De Taaren dend fulgte hendes Savn
Een Længsel hiem til siine
Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn
Sorrigen sadte Rood i navnløs Piine

Hun graader
Hun falmer
Hun seer ey paa Nattesti

Hun falder i Sofn paa Moseseng
Oc aldting tier
Saa dæcker et Mulm
Hendes Drømmers Stier