Mit Sind er saa tungt, jeg ser intet Lys
i hele det skumrende, vide Rum.
Jeg bjer mig sammen of ber om et Raad:
men Himlen er stum.

Jeg stirrer forknyt ud i Kvlden haard
- da sprtter der Stjrne paa Stjrne ud.
Jeg synes de vinker mig en efter en
som smaa Svar fra Gud.

Jeg bjer mig ned med Tak for ikvld
og tror paa en Morgen saa klar og hj.
Men da har de Stjrner skjult af Skam,
o Gud hvor de lj!