en sang om sorgfulde tider
skrevet af en uendelig strm af taarer
som blodet i disse aare
atter engang srgesalmens klang
lngtes kun efter en sidste gang

visne roser ved gravstedet
aldrig blev de rde
fr de var dde
tornene efterlod dybe saar
omsider disse forgaar

i uendelige tider salmen ld
nu i al evighed dd
de sidste srgetoner
med dden forsoner

srgesalmen tavs
tavs som graven